I foredraget ” Fra livsflimmer til livsglimmer” fortæller Anja Aalund om at være pårørende til en alvorligt syg. Når sygdom rammer, vælter livet for flere end den, der bliver syg. I dette foredrag deler Anja sine erfaringer som pårørende, da hendes mand for 8 år siden blev ramt af demenssygdom. Hun sætter ord på livsflimmeret – alt det, der gør ondt og bringer os i knæ – og viser, hvordan der midt i sorgen og smerten også ligger en invitation til udvikling, til en ny måde at være i livet og forstå det på. Hvordan vi alligevel kan finde vej og stadig lukke lys, glæde kærlighed og nærvær ind. Hvordan vi polstrer os med livsglimmer – og langsomt begynder at leve midt i det hele. Anja er måske ikke ukendt for alle, hun er nemlig født og opvokset i Vejrup som datter af Karen og Kent fra Olsens Paradis. Der serveres kaffe og kage. Pris kr. 60,00.